Vision
Foreningens formål er at virke til gavn for dansen, udbredelsen heraf og varetage medlemmernes interesse over formyndighederne samt i organisationerne under Danmarks Sportsdanserforbund.
At oparbejde og styrke sammenholdet og kammeratskabet blandt medlemmerne.
At være udadvendte og socialt samfundsorienteret i henhold til lov om folkeoplysning og de til enhver tid gældende kommunale bestemmelser.
At bidrage til at dans - det at bruge sin krop - bliver udbredt/implementeret gennem hele skoleforløbet, over i skole- & fritidsordninger og gymnasier. Dette i erkendelse af, at alt for mange børn og unge er overvægtige, mangler motoriske færdigheder og er fremmede over for berøring og nærvær.
Det mener vi, at dansen og udbredelsen heraf kan være med til at hjælpe på, og vi ser det som en mission at yde vores bidrag til samfundet herigennem.
Netop fordi ADC er en forening og ikke har kommercielle og private interesser, føler vi os godt klædt på til at varetage denne og lignende opgaver med den rettidige omhu.
|